Valgmenighed, frimenighed og frikirke- Hvad er forskellen?

Offentliggjort den 29. marts 2024 kl. 23.09

Foto: Alter og prædikestol fra Vartov Valgmenighedskirke i København.

Senest ændret: 17-04-2024. Af Mikkel Skov.

Når man bevæger sig rundt i Danmarks kirkelige landskab, støder man på mange forskellige forgreninger og typer af kirker. I nogle byer kan man på samme gade støde på både en frimenighed, en valgmenighed og en frikirke uden at man nødvendigvis ved hvad forskellen på dem er. Derfor vil jeg i denne artikel forsøge at forklare hvad forskellen er på en valgmenighed, en frimenighed og en frikirke.

Valgmenighed

En valgmenighed er en selvstændig og økonomisk uafhængig menighed indenfor Folkekirken. Medlemmerne af en valgmenighed betaler ikke kirkeskat, men står derimod for at afholde alle udgifter selv, inklusivt præstens løn. (Thomsen, 2010). For at oprette en valgmenighed skal man være minimum 50 medlemmer, der har valgret til menighedsrådsvalget. Derudover skal man have en præst, der opfylder kravene til at være præst i Folkekirken, samt en kirkebygning eller kirkesal. (Retsinformation.dk)

Som en del af Folkekirken deler valgmenighederne samme teologiske grundsyn og læremæssige grundlag som sognekirkerne. Ligesom alle andre menigheder i Folkekirken er en valgmenighed underlagt tilsyn fra provster og biskopper. (Nygaard, 2010).

Valgmenighedsloven trådte i kraft den 15. maj 1868, som en del af den folkekirkelige frihedslovgivning. Tanken bag loven var at give de medlemmer af Folkekirken, der var utilfredse med de lokale forhold, muligheden for at ansætte deres egen præst, i stedet for at oprette en kirke udenfor den folkekirkelige paraply. (Thomsen, 2010). I begyndelsen var det primært den grundtvigianske bevægelse, der benyttede sig af retten til at danne valgmenigheder. Dette skyldtes at Folkekirken på det tidspunkt var domineret af indremissionske tendenser. Mellem 1868 og frem til 1950`erne opstod 40 grundtvigianske valg- og frimenigheder rundt omkring i landet. (Thomsen, 2010).

Herefter blev der ikke oprettet nogle valgmenigheder frem til 1989, hvor Aarhus Valgmenighed blev oprettet. Aarhus Valgmenighed var den første ikke-grundtvigianske valgmenighed. Siden er der blevet oprettet en lang række valgmenigheder indenfor de karismatiske miljøer i Folkekirken. Der er ligeledes blevet oprettet missionske og konservative valgmenigheder, i takt med at Folkekirken er blevet mere moderne i teologiske spørgsmål om for eksempel kvindelige præster eller vielse af fraskilte. (Thomsen, 2010). Man kan således dele valgmenighederne op i to: 1) De ”gamle” grundtvigianske og 2) De ”nye” karismatiske, missionske eller konservative.

Foruden de teologiske forskelle, er der også forskel på hvem der opsøger de forskellige typer valgmenigheder.

De ”gamle” grundtvigianske valgmenigheder fungerer med deres gudstjenesteform lidt på samme måde som sognekirkerne. Der vil typisk være en solid gruppe af faste kirkegængere, som for det meste tilhører den ældre del af befolkningen. Foruden den faste menighed vil de grundtvigianske valgmenigheder typisk have en større skarre af støtter, der bruger kirken ved højtiderne og livets store overgange. Derudover er der forsat en tæt forbindelse mellem valgmenighedskirkerne og de grundtvigianske fri- efter- og højskoler.

De ”nye” valgmenigheder har oftest en stor gruppe unge aktive kirkegængere. Dette kan skyldes at der særligt i de karismatiske valgmenigheder er en mere fri gudstjenesteform, hvor der er plads til lovsang, håndspålæggelser og personlig bøn. Mange af de unge kirkegængere er oftest opvokset indenfor folkekirkelige bevægelser som Indre Mission, Luthersk Mission eller Dansk Oase. (Thomsen, 2010).

Der findes i øjeblikket ca. 40 valgmenigheder i Danmark. Mange af disse er organiseret i foreninger som Frie Grundtvigianske og Dansk Oase.

Frimenighed

En frimenighed er en selvstændig menighed, der står udenfor Folkekirken. Dog har frimenighederne det samme evangelisk-lutherske ståsted som Folkekirken. På grund af dette er der oftest et meget tæt bånd mellem Folkekirken og frimenighederne. (Larsen, 2006).

I modsætning til valgmenighederne er en frimenighed ikke underlagt nogle former for tilsyn fra provster og biskopper. Menighederne har dog en række særlige rettigheder, som følge af deres tætte bånd til Folkekirken. De kan for eksempel låne Folkekirkens lokaler til kirkelige handlinger. Ligesom deres præster har lov til at bære Folkekirkens præstekjole og kan få en del af deres pension betalt af staten. (Larsen, 2006).

Frimenighederne er på samme måde som valgmenighederne ansvarlige for den økonomiske drift, samt lønning af præst og andre ansatte.

Der findes i dag både grundtvigianske, missionske og karismatiske frimenigheder. Her gør de samme demografiske og medlemsmæssige tendenser sig gældende som ved valgmenighederne. (Thomsen, 2010).

Frikirke

En frikirke er en menighed, der står helt udenfor Folkekirken. Frikirkerne har oftest et andet bekendelsesgrundlag end det evangelisk-lutherske og har derfor ikke på samme måde et tætknyttet bånd til Folkekirken. Frikirkerne er selvfinansierede og er derfor på samme måde som valg- og frimenighederne afhængige af medlemsbidrag og donationer for at kunne aflønne præster og ansatte. (Thomsen, 2010).

Der findes mange hundrede frikirker spredt udover Danmark. Mange af disse er organiseret i Frikirkenet. Nogle eksempler på større danske frikirker er Baptistkirken, Apostolsk kirke, Pinsekirken, Adventistkirken, Metodistkirken og Frelsens Hær.

Disse frikirkesamfund har meget forskellige typer menigheder og gudstjenesteformer.

Forvirring over de forskellige typer kirker

Ofte kan man i medierne finde eksempler på journalister, der ikke kan finde ud af hvad forskellen er på valgmenigheder, frimenigheder og frikirker. Dette fører af og til nogle ganske tåkrummende overskrifter og udtalelser.

Eksempelvis kan man i en artikel i avisen MetroXpress fra 27. august 2009 støde på overskriften ”Unge mennesker strømmer til frikirkerne.” Når man læser længere ned i artiklen, finder man imidlertid ud af at den omhandler de mange unge kirkegængere i de ”nye” valgmenighedskirker og dermed ikke har noget med frikirker at gøre. En lignende fejl kan man finde i podcasten Ruths Hus fra 2024. Her omtaler værten konsekvent den kontroversielle danske frikirke Faderhuset som en frimenighed.

Også på flere lister kan nogle af menighederne have et såkaldt ”dobbelt statsborgerskab”. Indenfor Luthersk Mission optræder frimenighederne således både under kategorierne frimenighed og frikirke, selvom disse ummidbart ikke har noget med hinanden at gøre.

Anvendte kilder